Om Gurre Skovhave

 

Gurre Skovhave

 

Gurre Skovhave er et alsidigt mindre landbrug på ca. 5 Ha i landsbyen Gurre midt i Kongernes Nordsjælland.

 

Vi startede genetableringen af vores landejendom som aktivt landbrug i december 2016. Udgangspunktet var en mere end 50 år gammel pyntegrøntsplantage med 25 m høje Nobilis grantræer.

 

I løbet at de sidste par år har vi med produktion for øje, plantet ca. 3 Ha af ejendommens jord til med stor variation af spiselige bær, frugter, nødder og flerårige urter og blomster. Indtil videre 30 forskellige arter og 130 forskellige sorter af disse.

 

Vi har bygget et mindre hønseri og tilhørende autoriseret ægpakkeri. Vores høns går sammen i mindre flokke max 250 høns. De har året rundt adgang til store skovlignende udearelaer. På skovengen supplerer de deres foder med insekter, græs, urter.

 

 

Koncept

 

Produktion af de kendte, de glemte og de ’ukendte’ bær, frugter og spiselige flerårige urter og blomster.

 

Alt dyrkes i samspil med naturen, med høj biodiversitet, klimavenligt og økologisk. Vores drift og produktion er håndholdt hele vejen, det vil sige at vores planter plantes og blomster, bær og frugt passes, høstes, kontrolleres og pakkes ved håndkraft. Det samme gælder naturligvis også for vores høns og æg. 

 

Plantedesign og plantevalg opbygges med inspiration i principperne for skovhaver, skovlandbrug og permakultur bl.a. ved at udnytte lys og skygge, planter der opsamler næringsstoffer i jorden og kvælstof fra luften. Jorden håndteres så skånsomt som praktisk muligt med fokus på opbygning af jordens humuslag og på jordens mikroflora.

 

Produktion af koldpresset og ufiltreret æblemost baseret på håndplukkede lokale haveæbler.

 

De økologiske skovhave-æg lægges af glade udegående høns. Hønsene har året rundt skal hovedsagligt forsyne sig med frisk græs, urter, insekter og nedfaldsfrugt. Dyrenes trivsel prioriteres højt g vi har bl.a.derfor hønsene i mindre flokke. Hønsegødningen anvendes i Gurre Skovhave til vores mange frgttræer og bærbuske. Så ringen sluttes.

 

Vores frisk høstede bær, frugt, rabarber og urter, æg og æblemost afsættes hovedsagligt til lokale dagligvareforretninger, cafeer og restauranter.

 

 

Fremadrettet

 

I år har vi fokus på at konsolidere drift, skovhave og vores nye hønseri og ægpakkeri.

 

Vores fremadrettede planer omfatter tilbud om rundvisninger og mad-events i skovhaven samt afholdelse af mindre arrangementer med temaer relateret til bl.a. skovhaver, planter og madhåndværk.

 

Arrangementer vil typisk annonceres her på hjemmesiden og via vores Facebook-side

KONTAKT OS

Gurre Skovhave Gurrevej 384,

3490 Kvistgård

+45 29 91 76 36

FØLG OS

 På Facebook

CVR nr. 37994944

© Copyright. All Rights Reserved.